Langeslægterne


John A. Lange
Bartholdy slægten
Janes aner
Jens Christians aner

Velkommen til denne side, der nu er lagt på nettet som en beta-udgave. Siden er under opbygning, men i stedet for at vente, til den er færdig, har jeg valgt at lægge den ud nu.
Formålet med siden er først og fremmest at få lagt nogle af de slægtsoplysninger, som John Arthur Lange indsamlede, på nettet, så de bliver tilgængelige for alle interesserede. Samtidig er siden tænkt som en hjælp til at finde ind i John A. Langes arkiv, der ligger i Håndskrift-samlingen på Rigsarkivet. Samlingens inddeling fremgår af Registraturen, som man kommer til ved at klikke på John A. Lange herover.
Oplysningerne om de 138 Lange-slægter, som i Registra- turen er benævnt med I A, vil som fase 1 blive lagt ind i løbet af de kommende måneder (og år?). Som det kan ses af Registraturen, findes der oplysninger om en række andre slægter. Også disse slægter vil på et tidspunkt blive lagt ind.
Klip fra slægt nr. 1:
  Serien benævnt I B er et seddelarkiv. Den bliver ikke lagt ind på denne side, men her er et materiale, der er egnet til at blive lagt på nettet. Til venstre ses et eksempel på en seddel - her med oplysninger om min farmor.
John. A. Lange siderne bruges således:
Begynd med registraturen. Kender du nummeret på din slægt, kan du gå direkte til denne slægt, og såfremt den er lagt ind, er navnet på slægten et link til billederne.
Kender du ikke nummeret på slægten, kan benævnelsen på slægterne i mange tilfælde hjælpe til at finde den rigtige slægt. Der bliver ikke i første omgang udarbejdet et navneregister.
Vil du se det originale materiale, kan du med nummeret på slægten finde bestillingsnummeret i Daisy ved at klikke på Arkivenheder. Her er også et link til John A. Langes arkiv.
Bemærkninger eller forslag til denne side kan sendes til webmaster på jens.christian@krebs-lange.dk.
Jeg vil gerne have kontakt til nulevende efterkommere efter John A. Lange, så oplysninger herom er meget velkomne. Jeg håber, at brugerne af siden må få gavn og fornøjelse af den.
Vil du have besked, når der er nyt på denne side, så kan du Klikke her.
Skriv www.jalange.dk som Page Address og din egen adresse nedenunder.
Denne side er opdateret den 22. februar 2013.